Læmningsperioden

Mine får får lam fra januar til maj, de allerfleste dog fra Påske og frem. De får deres lam inde i stalden. En sjælden gang kan der være brug for en menneskehånd for at hjælpe fåret eller et nyfødt lam, og så vil jeg gerne være der. I denne tid står jeg gerne op en gang eller to i løbet af natten bare lige for at se, om alt går godt. Er der kommet nye lam, laver jeg et lille lukke til dem, så de i ro og mag kan lære hinanden at kende. Er der brug for lidt læmnings- eller starthjælp kan det vare flere timer, før jeg atter finder min seng.

Det er kun i den sidste del af drægtigheden, at fårene går inde hele tiden. De holder af at gå ude, og har altid læmuligheder, for de har både læskurene på marken og en del af stalden, de kan gå ind i og lægge sig i dejlig blød ren halmstrøelse.

Får og lam på græs

Når det går godt med får og lam og når græsvæksten er godt i gang, kommer de ud på naturarealer. Jeg flytter altid selv dyrene, og det foregår i fåretraileren, der er godkendt til dyretransport og har ventilationsåbninger. Alle flytninger foregår stille og roligt og i dyrenens tempo, så de forbinder det med noget godt at blive transporteret. Også at de kommer frem til dejlige marker, hvor der er en masse at udforske, betyder meget for dem.

Får og lam afgræsser smukke naturarealer især i Nationalpark Thy i Stenbjerg-området, men også i det kuperede tærræn nær Limfjorden i Skyumbjerge (nær "Ravvejen"). Du vil altid kunne se, at det er mine får, da der på disse marker vil være skilte med Thy Lam logo. Desuden vil der altid være læmulighed til mine dyr - enten i form af træer eller læskure.

Jeg tilser alle dyr på alle marker mindst een gang dagligt. Som regel er det bare vand, de trænger til, men der kan en sjælden gang være noget, der generer et dyr. Det kan være så simpelt, at den sten er kommet op i kloven og gør ondt på fåret.

Jeg har altid min hund med. Så kan han samle dyrene - men som regel er det nu nok bare at kalde på fårene. Herved ser jeg alle dyr i bevægelse hver dag, og det vil jeg gerne, da det er en ag måderne, hvorpå jeg kan se, om de har det godt..

Fravænning og goldlægning

Når lammene er knap 4 mdr. skiller jeg som absolut minimum vædderlammene fra mødrene. For allerede i den alder er de fleste vædderlam kønsmodne og kan bedække deres mødre. I den alder behøver de heller ikke at få mælk, men de er jo glade for deres mødre, og hvis de ikke flyttes langt væk fra hinanden, vil de bræge højt.

Dette oplever beboere i Stenbjerg i de tidlige morgentimer - en ynkelig brægen og kalden fra hver ende af byen. Fårene på den sparsomme hedejord - og lammene på det bedre græs inde i byen. Dog prøver jeg ofte af hensyn til folks morgensøvn at flytte lammene så langt væk, at de ikke kan høre hinanden, og der ikke er så megen brægen.

Lammene slagtes løbende. Nogle vokser meget hurtigt, og andre langsomt. Derfor har jeg altid lammekød.

Bedækningsperioden

Når fårene har haft et par måneder uden deres lam, sættes de på gode græningsarealer og et par uger efter får de selskab af en vædder.  

Drægtighedsperioden

Fårene er drægtige (=gravide) i 5 måneder. De går som regel ude hele vinterperioden med adgang til læskure/stald, hvor de kan ligge trygt og rart i rent halm. Selv når der er meget sne, vil de gerne ud. Men i snevejr, om natten, i "tygge-drøv-perioder" eller voldsomt regnvejr søger de ind. Et par uger før de skal have lam kommer de ind på stald, og er inde indtil lammene er kommet til verden, og græsvæksten er godt i gang.

Et "fåreår" er cirkulært som årstiderne - og dermed er mit også cirkulært. Hvor periode er forskellig og kræver forskellige ting.